Besøg af BLAD

IMG_2450IMG_2432IMG_2461IMG_2462IMG_2437IMG_2476IMG_2484IMG_2481

I sidste uge havde vi på Grafisk Design besøg af Liv og Louise fra magasinet BLAD. Det var virkelig spændende at have dem på besøg, og meget lærerigt at snakke med nogen fra den ‘virkelige’ grafiske verden. De har sammen magasinet BLAD, som er et utroligt flot tidskrift, med mange smukke billeder i. Deres blad handler om planter, men ikke på samme måde som andre plante magasiner, de har en mere skæv og sjov vinkel på emnet. De skriver om alt lige fra hvordan man passer sin plante bedst, til hvordan man kan dræbe sin plante hvis man er træt af den… 😉

Vi fik til opgave, at lave vores eget magasin. Vi var i grupper på tre og skulle sammen udvikle vores eget koncept. Det var en virkelig god og udfordrende opgave, og vi havde en travl uge. Men vi havde det også ret sjovt med at lave vores magasin – vi havde specielt nogle virkelig sjove fotoshoots (som forsiden på vores magasin PLET ovenfor også indikerer… 😉 ).

I min gruppe lavede vi et magasin der handler om pletter, og om hvordan man kan fjerne dem fra sit tøj. Liv og Louise var rigtig gode til at vejlede os og give os gode råd – det væltede faktisk bare ud med gode idéer fra dem, det var så fedt! 😀 Vi fik nogle gode metoder til at tage studio billeder, og fik taget nogle gode billeder til vores magasin. Indtil videre har vi kun lavet en dummy af vores magasin, men i den kommende uge får vi tid til at lave det til et mere færdigt magasin. Så flere detaljer om det kommer senere 🙂

God uge til jer 🙂

Grafiske plakater

IMG_2097 kopiIMG_2101 kopi

Min kusine blev konfirmeret for en uge siden, og det var en rigtig god dag! For et par uger siden skrev jeg om kreative og personlige gaver, og jeg var selv kreativ igen, da min kusine skulle have en konfirmationsgave. Hun fik faktisk to gaver af mig (jeg var lige inde i en god kreativ periode 😉 ) Den ene gave hun fik, kan du læse om HER.

Den anden var de to plakater på billederne ovenfor. Jeg valgte at kaste mig ud i et par illustrationer, som jeg tegnede i Illustrator, hvilket er et program, jeg er blevet ret stor fan af her på højskolen. Det er vildt sjovt at arbejde i, og jeg synes hurtigt man kan få skabt nogle fede udtryk. Jeg fandt billeder af tilfældige piger på pinterest, og brugte dem som inspiration til plakaterne.

Hun blev utrolig glad for plakaterne, og jeg blev glad for at hun kunne lide dem, for det er jo fedest at give gaver, som man kan mærke at folk bliver glad for at modtage 😉

Billederne nedenfor var min inspiration.

Krea gave og mandala

IMG_1962 kopiIMG_1984IMG_1970-1 (trukket), kopi 2IMG_1969

I søndags var jeg til min kusines konfirmation, og jeg gav hende denne lille beholder til hilsner. Jeg havde tegnet mandala mønster og printet det, så gæsterne kunne skrive en hilsen bag på kortene og derefter lægge dem i glasbeholderen til hende.

Jeg er ret vild med denne gave idé – den er simpel samtidig med at være ret personlig. Jeg husker hvor glad jeg selv blev, da jeg læste de hilsner mine venner og familie havde skrevet til mig til min studenterfest, hvor jeg havde denne glaskrukke stående. Jeg håber at min kusine bliver glad og mindes hendes konfirmation når hun læser sedlerne fra venner og familie.

Kortene/papirlapperne kan man dekorere på mange måder og man kan selvfølgelig også lade helt være, men jeg synes det blev ret fint med dette mandala mønster. Jeg tegnede to A4 ark med runde mønstre på, som jeg derefter scannede ind på min computer, hvor jeg i Photoshop skruede maks op for kontrasten (for at gøre den sorte og hvide farve så tydelig som muligt), og printede det derefter ud på kraftigt papir.

God uge til jer 🙂

Ps. glaskrukken er købt i Søstrene Grene og tapen er købt i Tiger.

Plakat & symboler

IMG_2277IMG_2255IMG_2257IMG_2263IMG_2259IMG_2298IMG_2290IMG_2291

Jeg har lavet en ny blog hvor jeg kun deler mit grafiske arbejde, men jeg tænkte, at jeg også lige ville dele dette projekt med jer her på frkfingernem 🙂

For et par uger siden skulle vi designe plakater ud fra et ord på fem bogstaver. Ordet skulle vi selv finde på, og det måtte ikke have en bestemt betydning – altså det skulle være et ‘fake’ ord. Jeg endte med ordet “Justo”. Ud fra det ord skulle jeg designe en plakat, som jeg mente beskrev ordet Justo.

Jeg tænkte at Justo kunne beskrive en bevægelse, en rytme eller noget musisk, eller måske mærket på hovedtelefonerne… Jeg kom i hvert fald frem til denne plakat 😉

Derudover har vi også haft en opgave, hvor vi skulle designe symboler. Symbolerne skulle kunne placeres her på Højskolen, og vi skulle lave tre som passede sammen. Jeg endte ud med tre symboler som skal forestille… – Vent prøv om du kan gætte det, inden du læser videre!!! 🙂

… Okay det er ikke sikkert, du kan se det, men i hvert fald skal det forestille en fisk, en dåse og en avis/papir, og sammen skal de tre symboler symbolisere affaldssortering.

Det var lidt om mine grafiske projekter på Krabbesholm, du kan læse mere HER 🙂

 

Justo4

Kreativ konfirmation

Vi nærmer os tiden hvor der (for nogle) snart skal fejres konfirmationer eller holdes konfirmationer. Jeg har selv en kusine som skal konfirmeres i år, og jeg glæder mig virkelig meget til at fejre hende. Men i den anledning er der som regel en hel del der skal ordnes, enten i forhold til underholdning eller gave. Jeg kan virkelig godt lide at give gaver, og til fester som konfirmationer, synes jeg det er ekstra hyggeligt hvis gaverne er personlige. Men det er aldrig nemt at finde på hvad man skal give, så derfor vil jeg prøve at samle nogle af mine idéer i dette blogindlæg.

Gaveidéer
Som sagt så synes jeg, at det betyder rigtig meget at få en personlig gave, og det er hyggeligt hvis det er en gave man kan gemme, og tænke tilbage på og mindes ens fest noget tid efter.

  • Første idé er ‘åben når’-breve. De breve nævner jeg en del her på bloggen, men jeg synes virkelig det er en god idé! Brevene kan gøres meget personlige, og man kan evt. få flere venner og familiemedlemmer til at skrive et brev til konfirmanden. Du kan læse meget mere om brevene og idéer til brevenes indhold HER.
  • En anden hyggelig gaveidé er, at give konfirmanden en æske/krukke eller anden genstand, hvori gæsterne til festen kan skrive små sedler og give til konfirmanden. Dekorer en krukke eller æske og sørg for at minde gæsterne til festen om, at de meget gerne må skrive/tegne en lille hilsen til konfirmanden i løbet af dagen, og lægge sedlerne i krukken/æsken. Det bliver så hyggeligt for konfirmanden, når han/hun noget tid efter, kan mindes festen ved at læse de små hilsner. Læs mere om idéen HER.
  • En fotobog er altid en rigtig god gaveidé synes jeg. Det er en meget personlig gave, som konfirmanden vil kunne tage frem mange gange og mindes gode tider. Bogen kan både laves digitalt på nettet eller som en scrapbog. Få idéer til en scrapbog HER.
  • En anden hyggelig gaveidé er, at lave en lille bog ud af et spil kort. På hvert kort kan man skrive et lille minde, eller små komplimenter til konfirmanden. Læs mere HER.

Kreative input til festen
For et par år siden var jeg til en konfirmation, hvor der var lavet et lille udklædningsområde. Eller det vil sige, der var en kasse med nogle parykker, solbriller, hatte, mm., og så var der stilt et kamerastativ med kamera på frem. Og så var meningen, at man i løbet af festen kunne gå hen og klæde sig skørt ud med de andre gæster og tage sjove billeder sammen. Jeg synes det var en super god idé! Der kom så mange gode og sjove billeder ud af det, og folk havde det virkelig sjovt med at klæde sig ud sammen.

En anden hyggelig ting, er at have et par engangskameraer med til festen. Man kan sige til sine gæster, at de er velkomne til at tage et par billeder i løbet af dagen. Det er sjovt at få dem fremkaldt til en mindebog bagefter. Læs mere om engangskamera idéen HER.

En sidste idé til festen er, at have en notesbog liggende på fx. gavebordet, som gæsterne kan skrive en lille hilsen i. Idéen er lidt den samme som æsken/krukken med sedler i.

Jeg håber at idéerne kan bruges 🙂 Hvis du selv har nogle gode forslag, er du meget velkommen til at dele dem. God påske til jer 🙂

Emballage design

IMG_2333IMG_2323IMG_2335IMG_2339V6farve kopiV6hvid kopiV6pink kopi

Det er snart længe siden jeg har skrevet et blogindlæg! Tiden går simpelthen alt for hurtig for mig her på højskolen. Jeg vil utrolig gerne dele en masse kreative idéer med jer, men mens jeg går her på højskolen, bliver det desværre ikke så tit. Denne gang vil jeg egentlig bare vise et af de projekter jeg har lavet i Grafisk design. For et par uger siden designede jeg ny emballage til V6 tyggegummi. Det var en sjov opgave, men også ret udfordrende at finde på et helt nyt udtryk.

Jeg tegnede emballagen udfoldet i Illustrator, og derefter printede jeg den ud, og prøvede at folde det til tyggegummi æsker. Farverne på æskerne er ikke helt de samme som dem i Illustrator, men det giver et fint billede af hvordan de ville komme til at se ud, hvis de blev trykt i virkeligheden.

Der kommer meget snart endnu et blogindlæg, med kreative idéer til konfirmationen/gæsterne/konfirmanden 🙂

Keramik og pølseteknik


I sidste uge havde vi værkstedsuge, og i den uge arbejdede jeg med keramik. Så nu er jeg godt på vej til at blive prof! Ej det kræver virkelig meget øvelse – specielt at dreje. Det ser så mega nemt ud, men det er alt andet end nemt! Til gengæld er det super sjovt, og det var fedt at arbejde med ler i en hel uge. Jeg fik virkelig styr på pølseteknikken 😉 Vi arbejdede både med almindeligt ler og med porcelænsler. Porcelænsler kan godt være lidt sværere at arbejde med, men jeg synes jeg fik lavet nogle fine krus (igen pølseteknik – det virker bedst for mig…). Nu bliver det bare spændende at se hvordan det hele bliver, når det bliver brændt. Forhåbentligt går det ikke i stykker.

I den her uge er det tilbage til grafisk design. Vi er i gang med at lave nogle små bøger, som skal trykkes på Riso printeren – det tror jeg bliver godt!

Hvis du vil læse mere om de grafiske projekter jeg har gang i her på højskolen, så kan du læse med HER. Jeg har valgt at starte en ekstra blog, som kun omhandler grafiske projekter. Men jeg vil selvfølgelig stadig forsætte med at dele kreative ideer her på frkfingernem – selvom mine indlæg her det næste halve års tid nok bliver kreative på en anden måde end før, og kommer til af handle lidt om højskole også 😉