Første grafiske projekt på Krabbesholm

img_2966img_6747img_0480img_2503img_2671img_9786img_0538img_9849

Nu er jeg startet på Krabbesholm Højskole 🙂 Det er allerede vildt spændende! Folk virker utrolig søde, og der er faktisk en hel del fra Norge (omkring 38), og et par stykker fra bl.a. Island, Tyrkiet og Tyskland, så vi får virkelig talt mange sprog! Det er ret hyggeligt at tale med dem fra Norge, selvom det til tider kan være lidt svært for os at forstå hinanden – heldigvis har vi jo nærmest alle sammen set SKAM, så det er veldig bra! 😉

Jeg går på grafisk design linje, og vi lavede en vildt fed opgave i torsdags og fredags! Vi blev sat i grupper på tre personer og skulle besøge hinandens værelser til at starte med. Til sammen skulle vi finde 28 forskellige ting fra vores tre værelser, det måtte være hvad som helst, alt lige fra strømper og bøger til pynteting og chokolade. Vi vidste ikke hvad disse 28 ting skulle bruges til.
Da vi kom tilbage til lokalet, fik vi forklaret at opgaven nu gik ud på, at koble hver af de 28 genstande til et bogstav i alfabetet. Vi måtte selv vælge vores principper. For eksempel kunne vi vælge at sætte en bog sammen med bogstavet “B”, da forbogstavet på den måde passer til alfabetet. Men bogen kunne vi også vælge at sætte sammen med “L” for læse eller “V” for viden.
Det var en vildt fed opgave, og det var sjovt at diskutere hvilket bogstav der kunne passe til hver enkel genstand. (Måske kan man læse nogle af vores koblinger på billederne ovenfor).

Til allersidst fik vi at vide, at vi skulle tegne alfabetet ud fra de ting vi havde koblet til hvert bogstav. Så hvis vi fx havde valgt at koble et viskelæder til bogstavet “F” for fejl, så skulle vi tegne et viskelæder som F i alfabetet. Derudover var det vigtigt, at vi i gruppen blev enige om en bestemt tegnestil, så vores alfabet blev ensformigt.

Som man kan se på billederne ovenfor, valgte vi i min gruppe at lave det meget minimalistisk med meget lige og helt rene linjer + en pink gennemgående streg som detalje i hvert bogstav.

Jeg synes resultatet blev virkelig fedt! Og selve opgaven var virkelig god 🙂 Så det har været en dejlig start på mit linjefag, jeg glæder mig til at lære endnu mere.

Det er vildt, at jeg kun har været her i 4 dage, det føles som flere uger! Der sker så utrolig meget hele tiden, og de mange indtryk er ret overvældende. Tænk hvor meget vi kan nå at lave/lære på 6 måneder!
Det bliver et godt halvt år – det kan jeg mærke 😉

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s