Kreativ konfirmation

Vi nærmer os tiden hvor der (for nogle) snart skal fejres konfirmationer eller holdes konfirmationer. Jeg har selv en kusine som skal konfirmeres i år, og jeg glæder mig virkelig meget til at fejre hende. Men i den anledning er der som regel en hel del der skal ordnes, enten i forhold til underholdning eller gave. Jeg kan virkelig godt lide at give gaver, og til fester som konfirmationer, synes jeg det er ekstra hyggeligt hvis gaverne er personlige. Men det er aldrig nemt at finde på hvad man skal give, så derfor vil jeg prøve at samle nogle af mine idéer i dette blogindlæg.

Gaveidéer
Som sagt så synes jeg, at det betyder rigtig meget at få en personlig gave, og det er hyggeligt hvis det er en gave man kan gemme, og tænke tilbage på og mindes ens fest noget tid efter.

  • Første idé er ‘åben når’-breve. De breve nævner jeg en del her på bloggen, men jeg synes virkelig det er en god idé! Brevene kan gøres meget personlige, og man kan evt. få flere venner og familiemedlemmer til at skrive et brev til konfirmanden. Du kan læse meget mere om brevene og idéer til brevenes indhold HER.
  • En anden hyggelig gaveidé er, at give konfirmanden en æske/krukke eller anden genstand, hvori gæsterne til festen kan skrive små sedler og give til konfirmanden. Dekorer en krukke eller æske og sørg for at minde gæsterne til festen om, at de meget gerne må skrive/tegne en lille hilsen til konfirmanden i løbet af dagen, og lægge sedlerne i krukken/æsken. Det bliver så hyggeligt for konfirmanden, når han/hun noget tid efter, kan mindes festen ved at læse de små hilsner. Læs mere om idéen HER.
  • En fotobog er altid en rigtig god gaveidé synes jeg. Det er en meget personlig gave, som konfirmanden vil kunne tage frem mange gange og mindes gode tider. Bogen kan både laves digitalt på nettet eller som en scrapbog. Få idéer til en scrapbog HER.
  • En anden hyggelig gaveidé er, at lave en lille bog ud af et spil kort. På hvert kort kan man skrive et lille minde, eller små komplimenter til konfirmanden. Læs mere HER.

Kreative input til festen
For et par år siden var jeg til en konfirmation, hvor der var lavet et lille udklædningsområde. Eller det vil sige, der var en kasse med nogle parykker, solbriller, hatte, mm., og så var der stilt et kamerastativ med kamera på frem. Og så var meningen, at man i løbet af festen kunne gå hen og klæde sig skørt ud med de andre gæster og tage sjove billeder sammen. Jeg synes det var en super god idé! Der kom så mange gode og sjove billeder ud af det, og folk havde det virkelig sjovt med at klæde sig ud sammen.

En anden hyggelig ting, er at have et par engangskameraer med til festen. Man kan sige til sine gæster, at de er velkomne til at tage et par billeder i løbet af dagen. Det er sjovt at få dem fremkaldt til en mindebog bagefter. Læs mere om engangskamera idéen HER.

En sidste idé til festen er, at have en notesbog liggende på fx. gavebordet, som gæsterne kan skrive en lille hilsen i. Idéen er lidt den samme som æsken/krukken med sedler i.

Jeg håber at idéerne kan bruges 🙂 Hvis du selv har nogle gode forslag, er du meget velkommen til at dele dem. God påske til jer 🙂

Advertisements

One thought on “Kreativ konfirmation

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s